Bøger / faglitteratur

De tolv sanser : sjælens porte : en indføring i antroposofi


Beskrivelse


Med udgangspunkt i Rudolf Steiners sanselære beskrives vore 12 sanser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 2012

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 18. apr. 2012

Bogen er for nybegyndere udi antroposofi og Rudolf Steiner. Den appellerer nok mest til læsere der tror på Gud, astrologi og astrallegemer.

De eneste oplysninger jeg har kunnet finde om forfatteren stammer fra bogen selv: Født 1914, hollandsk læge 1943-1983. Bogen bygger på forfatterens foredrag om Rudolf Steiners teori om 12 sanser. De er ordnet i kapitler med to i hvert og gennem forskellige stadier. Tilsammen udgør disse sanser en helhed, kosmos. De falder i tre grupper: De legemlige/fysiske sanser, sjælesanserne og sociale/åndelige sanser. Sanser som altså ligger langt ud over videnskabens 5 sanser. Bogen beskriver sansernes sammenhæng med de tolv stjernetegn (astrologi) og blandes med naturvidenskabelige gennemgange af sanseapparater, måske for at give antroposofi et strøg af videnskab. Bogens sprog og gennemgang af emner er letforståelig, mest i talestil og sine steder lidt belærende. Bogen er illustreret med enkle stregtegninger og diagrammer til illustration af teksten.

Der findes en halv snes nyere bøger på dansk om Rudolf Steiner. De fleste handler om hans pædagogik og ernæringsideer. Den eneste om hans antroposofi er Brochmann: Livet mellem død og ny fødsel, 2005.

Let tilgængelig gennemgang af Rudolf Steiners sanseteori.