Bøger / skønlitteratur / roman

De tavse skrig : kriminalroman


Beskrivelse


Krimi. Vicepolitikommissær Peter Eriksen og hans team bliver kaldt til Nyborg, da der bliver fundet et lig i voldgraven. Pigen er søster til Paprika, som forsvandt 14 dage tidligere. Opklaringen bliver vanskeligere, da der dukker flere lig op. Alt tyder på, at sporene fører tilbage til det dengang krigshærgede Bosnien.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. maj 2012

af

af

Stine Grabas

d. 10. maj 2012

Til alle krimielskere og i særdeleshed til dem, der holder af krimier, der udspiller sig i et dansk lokalsamfund. Forsiden er lidt halvkedelig, men det er jo smag og behag, hvad der appellerer til én. Er man lidt overfølsom overfor udpenslende sexscener og beskrivelser af ofrene, er det ikke denne bog, man skal kaste sig over.

Vicepolitikommissær Peter Eriksen bliver kaldt til Nyborg, da der bliver fundet et lig i voldgraven. Det viser sig hurtigt, at den døde pige er søster til Paprika, som forsvandt 14 dage tidligere. Teamet bliver hurtige enige om, at det må være mord og de bliver mere overbevidste, da der dukker endnu et lig op. Det bliver en lang opklaringssag med flere døde og kidnappede piger. Det skal vise sig, at det er et hævntogt, som trækker dybe spor til fortiden; en fortid i det krigshærgede Bosnien, som der konstant kommer referencer til. Udmærkede personkarakterer og en historie med et godt plot, men alligevel forekommer bogen lidt lang med til tider banaliteter. Bent Hein har tidligere udgivet bøger, senest romanen Tombola, 2009.

I Håbefulde hjerte af Jakob Knudsen bliver samme emne behandlet med Hjørring som lokalitet. Ellers lægger denne sig i rækken af middelmådige krimier.

Med et godt plot og nogle forskellige personkarakterer bliver romanen godkendt, men ellers føles romanen lidt lang, fordi spændingen bliver trukket godt ud. Der er et godt flow i romanen, men den bliver først rigtig spændende på de sidste 80 sider, hvor opklaringen tager fart.