Som en fjerdedel af en ny serie Frit for fantasi fra Dansklærerforeningen udsendes De syv ildofre, og i det kommende år er planlagt endnu fire udgivelser. Som forfattere er seriens redaktør gået efter yngre og måske også lidt uprøvede kræfter. Sven Ørnøs historie er morsom, ironisk, men måske også lidt usammenhængende i sine virkemidler. Historien er mest set i børnehøjde, hvis elever i 6. klasse da stadig er børn. Egentlig handler det om, at Poul så gerne vil spille på det lokale førstehold, og det gør han meget for at opnå. Rundt om ham møder vi Thomas med to stemmer, som Evy er så forelsket i, Kim som er den bedste på førsteholdet og Torben, som er god til at lave mad og som så gerne vil gå i klasse med Thomas. Vi møder også deres voksne, som alle har brug for, at børnene tager sig af dem på en eller anden måde og på forunderlig måde går alt op i en højere enhed til sidst. Det er morsomt, rørende og med mange gode pointer. Ind i det er så flettet historien om ingeniøren, der virker som regnelærer for børnene, men som hellere vil tegne broer. Hans kvaler med at blive anerkendt på lærerværelset ender fatalt, og den del af historien overspilles lidt i relation til børnenes historie. Sproget løber let, og teksten kan læses fra ca. 12 år. Det er så et spørgsmål, om alle pointer går ind hos den aldersgruppe, men det er nok heller ikke nødvendigt.