Bøger / faglitteratur

De store indviede : et indblik i religionernes hemmelige historie : Rama, Krishna, Hermes, Moses, Orfeus, Pythagoras, Platon, Jesus


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Martin Hjelmborg

d. 19. dec. 2018

Bogen udkom første gang i 1889 (!) og med titlen refereres til de store religiøse og åndelige ledere, som med deres indsats øgede vores viden og bevidsthed om menneskets fundamentale spørgsmål .Den starter med den mytiske Rama, der førte arierne til Indien for 5000 år siden og ender med Jesus. Bogen er skrevet i den esoteriske tradition, der gik ud på, at al virkelig viden og forståelse var og er hemmelig og kun tilgængelig for den indviede, som optages i den pågældende orden gennem forskellige prøver, der viser ansøgerens åndelige egnethed. Ideen var, at viden er farlig for den uindviede (Man tænke på Mozarts "Tryllefløjten" og Frimurerlogen). Der var "folkeudgaver" i almen tilgængelig form (diverse hellige skrifter), men med skjult betydning (forståelig for den indviede). I bogen beskrives personlighedernes egne indvielser og åbenbaringer. Det er et originalt og sammenhængende forsøg på at tolke de pågældende personligheder, selv om man skal være indforstået med esoterisktankegang, som med så meget andet fra Strube. Sproget er en nydelse med levende beskrivelser som i en spændende roman, og man mærker ikke i den almene problemstilling bogens høje alder, 359 s., indholdsfortegnelse, ingen illustrationer.