Bøger / skønlitteratur / roman

De søvnløses sol


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


En ung mand vandrer rundt i de norske fjelde og filosoferer over litteraturen som et tilflugtssted. Men måske det også er en blindgyde fra det virkelige liv.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 2019

af

af

Michael Linde Larsen

d. 20. sep. 2019

Findes livet i litteraturen eller er litteraturen blot en abstraktion fra det virkelige liv? Stram komponeret filosofisk kortroman om ung mand som søger efter en mening, mens han vandrer i de norske fjelde. En debutbog nok mest med appel til filosofisk interesserede læsere.

En ung mand filosofer over livet, litteraturen og sin egen skæbne. Alene i den norske natur tænker han tilbage på tiden i København, hvor kunsten og litteraturen blev erstatning for menneskelige relationer og nærvær. Han refererer ofte til bogen der optog hans liv, og tiden han tilbragte i ensomhed. I Norge trænger naturen sig på, og måske også nye muligheder eller måske en nedbrydning og opløsning af sig selv og sit tidligere liv.

Det er en kort, og til tider melankolsk, roman på 90 sider, der har mange gode anslag og meget på hjerte. Den korte form gør desværre også, at alle tematikker og refleksioner ikke bliver foldet helt ud. Men mange interessante emner bliver bragt i spil, og der er masser at tænke på efter endt læsning.

Der er et tematisk fællesskab med af Tomas Espedal, hvor forfatteren også går rundt i de norske fjelde og filosoferer.


litteratursiden.dk

d. 1. nov. 2019

af

af

Daniel Boysen

d. 1. nov. 2019

Sprogligt intens debutroman om en flakkende ung mand, der forsvinder ind i den norske natur, forlist kærlighed og et kunstværk. ’De søvnløses sol’ mimer sin hovedpersons tilværelse; flakkende, fragme...