De er mor og datter. De bor på Lolland engang i 1980'erne; datteren begynder i gymnasiet, hendes mor arbejder i forretning. Alt ånder tilsyneladende udramatisk hverdagsliv i provinsen, men noget truer. Mesterlig, bevægende litteratur for ung og voksen - kvinde og mand.

Romanen fortælles i nutid og skildrer et år med forandringer for den 16-årige hovedperson og hendes mor. De bor efter megen flytten omkring, oven på en frisørsalon i en lille by på Lolland. Datteren kører i bus til gymnasiet, hendes mor spadserer ned til sin butik. De flytter om, spiser mad, iagttager byens liv, griner og snakker. Bare ikke om morens sygdom, som truer med at trække tæppet væk under dem.

Elegant komposition, konsekvent brug af grammatisk nutidsform, ingen overflødige ord i de mesterlige sætninger. Et tidsbillede med tidstypiske detaljer, lollandske lokaliteter så fint antydede at man kan lugte mulden og roerne og fryse på bænkene. Men mest tryllebindende er de to kvinder, hverdagen, deres forhold, deres replikker, det uudtalte. For omkring morens sygdom, om frygten - der mangler ordene. De to står så levende for læseren, akkompagneret af en sørgmodig tone og alvor, der strømmer gennem romanen. En meget fin Helle.

Stilistisk er Helle Helle sin egen, men nogle af de samme akavede kvindetyper kan man finde hos Nors i Spejl, skulder, blink