Bøger / skønlitteratur / roman

De røde heste


Beskrivelse


Om en mands kamp mod de onde mennesker, der fik hans far ned med nakken.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. maj 1998

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 14. maj 1998

De røde heste må vel betegnes som en af Morten Korchs største successer, bogen er kommet i utallige oplag, og filmatiseringen med Poul Reichardt og Tove Maës er også blevet en stor succes. Handlingen er sikkert kendt af de fleste: på grund af noget, som Oles far, Hans Offer, gjorde i sin ungdom, må Ole overtage gården Enekær og gifte sig med den invalide datter Bente. Ikke alene er der økonomiske problemer, men der er også mennesker, der ønsker at overtage gårdens stolthed, hestestutteriet. Bogen er udkommet med ny retsskrivning på Morten A. Korchs Forlag i 1994, 15. oplag, mens Branner og Korchs 14. oplag var med den originale retsskrivning. Denne nye udgave er med moderne retsskrivning, og der er desuden sket små ændringer af teksten, nogle af de lidt gammeldags ord er blevet erstattet af mere moderne, men det ændrer ikke spor ved det oprindelige indhold og den specielle Morten Korch'ske tone. Typografien er næsten den samme som i udgaven fra 1994. Forlaget Høst er også ved at genudgive en række af Morten Korchs romaner, men De røde heste ses p.t. ikke på listen af bøger under forberedelse.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Lisette Lund

d. 19. dec. 2018

Fotografisk optryk af en klassiker i sin genre. Om Ole der påtager sig sin fars gæld og overtager en gård med tilhørende (yndig, god og kærlig) let handicappet kone, og sammen med hende kæmper for at få de onde mennesker, der har haft overtaget over faderen, ned med nakken og de dejlige røde heste reddet ud af brutale ejeres hænder og med nænsom hånd gjort til herlige sejrherrer i travløbene her og der. Bogen handler om det godes sejr over det onde, om folk der kommer hinanden ved og hjælper hinanden - er det så slemt? Jeg tror at alle - også M. K.s læsere ved, at det er meget sjældent, at virkelighedens problemer løses så velsignet, men gør det noget, at man benytter M. K.s bøger som virkelighedsflugt for en tid? Børn og unge - og voksne med - benytter jo tegneserier til det samme. M. K.s bøger behøver ingen anbefaling eller kritik, alle ved hvad de står for, og hvordan, og derefter må bibliotekerne foretage deres køb, alt efter deres bogvalgsprincipper.