Nogle voksne har fået begrebet "det kompetente barn" galt i halsen, idet de tror, små børn er i stand til træffe kompetente valg og reagere som voksne. De overlades et alt for stort ansvar uden tilstrækkelig indsigt og støtte fra kompetente forældre og pædagoger. Og når de ikke magter situationen, diagnosticeres de som afvigende på en eller anden måde. Normalitetsbegrebet er blevet for snævert! Det er det skråplan forfatteren ser udvikle sig i disse år. Hun er pædagog og cand.psych. og arbejder som en slags rejsende ekspert, hvor hun har kontakt med 45 daginstitutioner. Vi kender hende i bibliotekerne fra Rød stue kalder, 1998. Hun har her begået en særdeles kompetent bog, der i stærk solidaritet med børnene skildrer deres hverdag i institutionen og det samspil de indgår i. Hun opdeler forældre i 3 forskellige kategorier, som er typiske i dag. Ligesom også børnene inddeles i kategorier alt efter deres måde at reagere på de alt for store krav. Bogen er både underholdende og tankevækkende og vil sammen med den stribe andre bøger, der allerede i år er udkommet om børns vilkår i familien og samfundet, indgå i debatten. Nærværende titel adskiller sig, fordi den medtager så meget om det vigtige samarbejde mellem forældre og daginstitution.