Bøger / faglitteratur

De kloge dyr : om følelser, tanker, adfærd & behov


Beskrivelse


En spirituel indgangsvinkel til at arbejde med og omgås dyr samt lære af dyrene. Forfatteren har skrevet bogen på baggrund sin unikke telepatiske kontakt med den nu afdøde shetlandspony Shinto, som hun betragter som sin spirituelle læremester. Derudover refereres til forskning i dyrs følelser.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. sep. 2014

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 4. sep. 2014

Godbid til alle med en spirituel indgangsvinkel til at arbejde med og omgås vores fantastiske dyrevenner.

Det her er en helt speciel bog. Og det er ikke kun på grund af de dejlige s/h fotos af dyr og mennesker sammen, positive informationer, småhistorier, gode råd og tips, og en personlig beretning om en særlig spirituel udvikling. Nej, det er bogen fordi den først og fremmest er født af den menneskelige forfatter Winnie Stubkjær Laursens unikke telepatiske kontakt med den nu afdøde herlige shetlænder Shinto, som lægger mule til bogens forsidefoto. WSL (f. 1973) kommer i 1998 i lære hos Shinto, og hun betragter ham som sin spirituelle læremester. Et afsnit i bogen hedder "Shintos visdom - alsidige budskaber fra dyrene" og her forklarer Shinto bl.a. om det vigtigste af alt kærligheden: "Dyrene ved, at kun ved at lære os om ubetinget kærlighed, så kan vi evne at nå til at føle kærlighed ubetinget. Dyrene ved, at en frekvens påvirker omgivelserne, så omgivelserne kan få samme frekvens." Dejlig positiv bog, der strømmer med entusiasme og kærlighed til de dyr vi kan lære så meget af. Lige nu har Socks, en af mine katte, strategisk placeret sig netop på denne bog. Hun kræver min opmærksomhed. Og får den selvfølgelig. Så det -. Der findes mere materiale på www.deklogedyr.dk fra Shinto og Winnie.

Om dyr og telepati fx også Dyrestemmer : min kommunikation med dyr af Anette Røpke.

Entusiastisk bog med positive budskaber om at lære af dyrene. Lånere på de fleste biblioteker.


HesteMagasinet

2015, nr. 2

af

af

Thomas Bisgaard

2015, nr. 2