Bøger / skønlitteratur / roman

De gyldne sporer


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Året er 1415. Som nyslået ridder skal Hialmar deltage i sin første turnering. Begivenheder her tvinger ham på en farefuld flugt sydpå til Lübeck sammen med den skønne jomfru Arina.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Bo Knudsen

2008

Denne ridderroman skildrer nøje tidens sæder og skikke og giver et levende billede af livet i middelalderen. Forsiden sender med gotisk skrift og lansekamp de rigtige signaler. For voksne.

Hialmar på ca. 21 år er nyslået ridder, og skal deltage i den lokale turnering. Her kommer jomfru Arina i fare, og Hialmars ridderære byder ham at redde hende, også selvom det vil øge en gammel strid mellem deres familier. De må på en farefuld flugt sydpå til Lübeck, hvor Arina kan komme i sikkerhed. Til slut kommer Hialmar til Erik af Pommerns hof, og lovning på en særlig opgave her lægger op til næste bind i trilogien. Romanens kvalitet ligger i den nøje skildring af lansekamp, rustninger, miljø, dragter, mad osv. Detaljerigdommen understøttes af et tilstræbt gammeldags og højtideligt sprog. Jeg synes, det passer udmærket til historien, selvom det indimellem kræver koncentration. Men hvor jeg nyder stemningen, skuffes jeg over handlingen. Der er ingen overraskelser eller uforudsigelighed, og personerne er enten rigtigt gode eller rigtigt onde.

Bogen ligner forfatterens tidligere, både bind 5 og 6 i serien Slægten, Klosterbarnet (2006/27) og Ravnens år (2007/17), der også foregår i middelalderen, og dem fra vikingetiden Arnulf (2005/39) og Veulf (2006/19).

Velskrevet ridderroman med mest vægt på de detaljerede beskrivelser og mindre vægt på spænding. Nok er der drabelige kampe, mandsmod og ridderlige følelser, men personerne agerer uden overraskelser. Så er der mere gang i forfatterens tidligere bøger.


Jyllands-posten

d. 28. mar. 2008

af

af

Annelise Vestergaard

d. 28. mar. 2008


Weekendavisen

d. 4. apr. 2008

af

af

Damian Arguimbau

d. 4. apr. 2008