I H.G. Wells' science fiction roman fortælles historien om, hvordan et umage makkerpar sammen rejser til månen og om den utrolige verden, de møder der. For science fiction læsere, der holder af de gode gamle klassikere.

I denne nyoversættelse af H.G. Wells' roman fortælles der om to englændere, mr. Bedford og mr. Cavor, der sammen rejser til månen via opfindelsen af stoffet Cavorit, der ophæver tyngdekraften. På månen kommer de to ud for lidt af et eventyr, da den viser sig at være alt andet end ubeboet. Efter historien følger et efterskrift af Niels Dalgaard, der beretter om baggrunden for og perspektiverer historien i romanen.

"De første mennesker på månen" holder stadigvæk som det klassiske science fiction værk, det er. Man kan selvfølgelig godt fornemme at romanen er mere end 100 år gammel, både hvad angår teknologi og fortællemæssige greb, men temaerne om grådighed, nysgerrighed, evolution, krig m.m. er nærmest evigtgyldige. Efterskriftet giver et kort, men fint indblik i baggrunden for romanen og den litterære samtid, Wells skrev historien i. Den nye oversættelse er meget mundret og formidler historien levende.

Der er andre gode science fiction klassikere, blandt andet Jules Vernes Rejsen til månen (Ved Bodil Holm)

Denne fremtidsroman er skrevet i 1901 og findes i en gammel norsk oversættelse (Kria. 1918). Når den nu dukker op igen, ridende på den store bølge af science-fiction-romaner, som overskyller bogmarkedet, fornemmes den som lidt af en kuriositet. Beretningen om den geniale opfinder mr. Cavors månefærd i en kugle af det nye stof Cavorit (uigennemtrængeligt for tyngdekraften) og hans og kompagnonen mr. Bedfords eventyrlige møde med månenaturen og månefolkene, der bor i huler dybt inde i månen, hviler på tekniske og naturvidenskabelige fantasier, som er rørende naive, til tider ganske ulogiske, i forhold til moderne sf-forfatteres udspekulerede universer. Lægges dertil, at persontegningen er temmelig firkantet og samfundssatiren fraværende, må resultatet blive harmløs underholdning, der først og fremmest kan interessere den fanatiske sf-fan af litterær-historiske grunde.