Bøger / faglitteratur til børn

De fem puberteter : om udvikling fra fødsel til alderdom


Beskrivelse


Introducerer udviklingsbegrebet inden for psykologien og beskriver nogle grundlæggende psykiske processer, der bestemmer vor udvikling; almagt og afmagt, identitet og grænser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. apr. 1996

af

af

Lars Aagaard

d. 16. apr. 1996

Marcel Spielmann er kendt som psykologen på den slappe line, foredragsholder i den underholdende, for ikke at sige bizarre kategori i forældre- og pædagogkredse gennem en årrække, med sin egen, helt specielle diktion. Han har ikke udgivet egentlige bøger før denne, som kan bruges i de samme kredse på grund af sin konkrete håndtering af emnet: udviklingspsykologi. Hans omdrejningspunkt er de kriser, vendepunkter, han kalder puberteter, og som er 2 - 3 års alderens løsrivelse, ungdomspuberteten, det selv at have børn i den første pubertet, derefter i den anden pubertet, og endelig rollen som bedsteforældre. Spielmann er på sikker, faglig grund, men hans speciale er de mange billedskabende sekvenser, hvor han konkretiserer teorierne. Jeg vil spå bogen gode muligheder i forældreuddannelse, ungdomsuddannelse og diverse faglige uddannelser, hvor godt stof kan formidles med solide koblinger til læsernes egen virkelighed, og med den humor, som får indsigten frem. Seriens profil vil være vejledende for undervisningstilrettelæggere, og det umiddelbare udtryk vil virke tiltalende for den spontane læser. Spielmann slutter sin bog med 13 henvisninger til nyere litteratur af en lidt sværere tilgængelighed. Typografi og opsætning er forbilledlig, med eksempelene i to, den øvrige tekst i én spalte. De seks illustrationer gør hverken til eller fra. Bagsideteksten åbner effektivt for bogen.