Bøger / skønlitteratur til børn / roman

De Fem og milliardæren : en ny historie med Enid Blyton's personer


Beskrivelse


Fire børn og en hund opdager forbrydere og spioner.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Margot Andreasen (børn)

d. 18. dec. 2018

I denne 26. »De 5«-bog opklarer De 5 en kidnapningsaffære, som er blevet iværksat af en rig skurk (milliardæren), der kidnapper to fætre for at forhindre dem i at få del i en arv, som han vilhave for sig selv. Handlingen, som foregår i et pseudomondænt film- og rigmandsmiljø, virker håbløst utroværdig og kontrueret. - Bogens handlingsforløb gentages som tegneserie indpasset i teksten.Denne tegneserie, som udgør ca. halvdelen af bogen, er nøjagtig lige så stereotyp og sjusket som resten af bogen. Jeg kan intet positivt sige om denne bog; det er en triviallitterær bundskraber.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

E. Skov Holst (skole)

d. 18. dec. 2018

De skuespillere, som medvirker i samme tv-optagelse som de 5, kidnappes, og årsagen er en millionarv. Kidnapningen er et led i en arvestrid og medfører spændende oplevelser for de 5, somselvfølgelig opklarer mysteriet med sædvanlig lethed. Handlingsforløbet har flere spændende momenter, som dog virker urealistiske, og ligesom konstruktionen af arvesagen er spinkel, ermilliardærens forestilling om dens afslutning naiv. Men de 5 overklasse-superbørn, der aldrig bliver ældre, løser igen en gåde, som politiet anser for et fantasifoster, og selv om man ikke kanfrakende De 5 og milliardæren en vis spænding, er den såre lig de andre i serien. Børnene taler med forloren høflighed, og et forældet kønsrollemønster præger både replikker og beskrivelser.Væsentlige dele af bogen er gengivet i tegneserieform på hver 3. side. Desværre kan man ikke følge begge dele, da de sorthvide tegninger er forskudt handlingsmæssigt i forhold til bogens tekst.Ideen med tegneserien er muligvis beregnet forden mindre ihærdige læser og/eller forsøg på en renæssance af serien. Fra 10 år.