De Fem og guldrøverne : en ny historie med Enid Blyton's personer

Den franske forfatter fortsætter her Enid Blytes serie om De Fem. Denne gang drejer sagen sig om jagten på guldrøvere. Medens børnene holder ferie på en ø, opdager de en sunken lystyacht udfor kysten. Den viser sig at indeholde stjålne guldbarrer fra et tidligere bankrøveri. Inden politiet kommer til stede, bliver guldet fjernet af de tidligere bankrøvere. Nu begynder jagten efterskatten, hvor henholdsvis børnene og røverne har forspringet. De Fem anbringes ustandseligt i umulige situationer, som de hver gang klarer sig ud af. Handlingen går over stok og sten, men forbliveregentlig uspændende, fordi spændingen aldrig bygges ordentligt op. Personerne er så stereotype, at de er umulige at identificere sig med. Sprogligt er bogen forældet. Børnenes indbyrdes sprogligger langt fra den måde, børn taler til hinanden på. Som i tidligere bind i serien fortælles historien sideløbende i tegneserieform. Børnene er tegnet så de ligner skønhedsidealer fra 50erne.Fremstillingen af røvernefastlåser opfattelsen af, ikke alene opfører røvere sig umenneskeligt, man kan også se det på dem. Der findes mange gode krimi-serier for børn, så denne kan roligtspringes over. Selvlæsning fra ca. 10 år.

Læs hele vurderingen

De gør det igen - De Fem - naturligvis! - og det er der ingen overraskelser i for læseren. Handlingen i denne - som i de forudgående 28 - følger samme læst, børnene er de samme og i sammealder og størrelse som i alle de forudgående 28, de er i hvert fald ikke mindre skabelonagtige: skarpsindige læsere af disse mange »De Fem »-bøger burde egentlig undre sig over, at alle bøgernestarter med, at de er på ferie hos én af dem, oftest pigen Georg, og derfor burde de altså pinedød blive noget ældre efterhånden. Men det spekulerer læserne måske ikke på. De Fem opklarer dennegang sagen om de forsvundne guldbarrer, og handlingen begynder under vandet ved Georgs egen ø, og via farlige svømmedykninger, tyvejagter, tilfangetagelser, geniale slutninger o. 1. er alt klaret.Helt usandsynlig og komplet forudsigeligt. Bogen er på ca. 122 sider, og over halvdelen af disse er tegneserie, hvor teksterne er indskrænket til et minimum, men enhver kan følge med alligevel. Eteksempel på ensimplificering: I teksten bruges udtrykket »maritimt mysterium«; i tegneserieafdelingen bliver det til »vandet mysterium«. Værsgo'! Bodil Aarup har oversat fra fransk. III. er afJean Sidobre; meget glansbilled- og ugebladsagtig i modsætning til Ernst Køhiers omslag, hvor børnene ligner børn.

Læs hele vurderingen