Varm og vemodigt humoristisk roman skildrer den særlige oplevelse at skulle rydde dødsboet efter gamle forældre og stå med deres levede liv mellem hænderne. Minder og hemmeligheder vælder frem og vil røre enhver læser med indlevelsesevne eller lignende erfaring.

Forfatteren og hendes fire brødre har gennem mange år passet deres gamle, svagelige forældre, senest den besværlige, excentriske mor i barndomshjemmet, et kæmpestort, upraktisk og historiemættet træhus med 23 værelser. Efter morens død påtager Plum sig ved romanens begyndelse at rydde huset - en opgave der viser sig næsten uoverstigelig. Huset rummer ustyrligt mange både historiske og kunstneriske sager, ubrugelige, men mindeværdige notater samt morens skuffer fulde af mærkværdige indkøb. Intet er blevet smidt ud, alt er efterladt til dem, som formår at samle billedet.

Bogen balancerer så fint mellem charmerende, klog, munter og sørgmodig i sit portræt af en excentrisk og original familie. Den har bud til rigtig mange læsere, der i forbindelse med gamle forældres død genkender et virvar af følelser fra lettelse til sorg. Rydning af barndomshjemmet byder i dette tilfælde på en fin afslutning og en form for samtale med de afdøde forældre, efterhånden som hele deres historie toner frem.

De urolige

---

---

Minderne

---

---

og Minderne søger også henholdsvis sublimt og rørende at skildre det dybt personlige tab, og at bruge ordene som en slags samtale med den afdøde forælder/bedsteforælderDe urolige og søger også henholdsvis sublimt og rørende at skildre det dybt personlige tab, og at bruge ordene som en slags samtale med den afdøde forælder/bedsteforælderDe urolige og Minderne søger også henholdsvis sublimt og rørende at skildre det dybt personlige tab, og at bruge ordene som en slags samtale med den afdøde forælder/bedsteforælder.