Bøger / skønlitteratur til børn / roman

De dødes kald


Beskrivelse


Da 15-årige Chloe opdager, at hun kan se og tale med genfærd, bliver hun sendt til Lyle House, en privatklinik for unge med psykiske problemer. De andre unge der har også paranormale evner, men noget er mystisk og skræmmende.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. juni 2010

af

af

Elin Søborg

d. 25. juni 2010

Spændende 1. bind i ny trilogi om unge med paranormale evner. Publikum vil være såvel et bredt udsnit af fantasy-læsere som læsere af de seneste års vampyrserier.

Canadiske Kelley Armstrong har en række populære fantasy-bøger bag sig bl.a. de omfattende "Otherworld" serier, men denne seneste trilogi er det første af hende på dansk. Da 15-årige Chloe bliver kontaktet af nogle spøgelser i skolen i Buffalo, bliver hun anbragt på en lokal privatklinik for mentalt syge unge. De andre unge viser sig også at have paranormale evner, og da Chloe bliver kontaktet af genfærd, der er døde i huset, stikker hun og 3 andre af for at redde sig selv og skaffe hjælp. Det er magisk realisme i et spændende miljø, velfortalt og sluttende med en cliffhanger, der gør en glad for, at de 2 sidste bind er kommet på engelsk.

Miljøet giver mindelser om tegne- og filmserien X-men, men også fans af bøgerne om Harry Potter og Twilight-serien vil gribe denne trilogi.

Dette 1. bind i trilogien er spændende og velskrevet, ikke helt på højde med bøgerne om Harry Potter, men bedre skrevet end de fleste af tidens spøgelses- og vampyrserier.


Himmelskibet

Nr. 27 (2010)

af

af

Thomas Winther

Nr. 27 (2010)