Bøger / skønlitteratur / roman

De døde sjæles skov


Beskrivelse


Krimi. Den unge parisiske undersøgelsesdommer Jeanne Korowa bliver involveret i en sag med rituelle og kannibalistiske kvindemord. Der er voldsomme kræfter på spil, og Jeanne forfølger den makabre og sammensatte sag helt til bunds og ender i Sydamerikas jungle.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. feb. 2011

af

af

Lone Krøgh

d. 11. feb. 2011

Endnu en voldsomt spændende og grusom krimi af franske Jean-Christophe Grangé, som efterhånden har en trofast læserskare. Nye læsere af forfatterskabet kan dog sagtens stige på her og få forventningerne om en intelligent og velskrevet krimi opfyldt.

I sine tidligere krimier er Grangé kommet vidt omkring og har kombineret kulturhistorie, antropologi og psykologi med et fantastisk spændende, blodigt og ret beset temmeligt usandsynligt plot. Således også her. Grangé er meget velskrivende og kan komponere sine krimier, så læseren gladeligt trawler sig gennem 500-600 sider, hvor handlingen er holdt i et hæsblæsende tempo, de blodige scener mange og de mulige konspirationer ligeså. Den unge og ambitiøse parisiske undersøgelsesdommer Jeanne Korowa bliver involveret i en sag med tre rituelle og kannibalistiske kvindemord. Sagen udvikler sig i en rædselsfuld retning, og suspenderet og på eget initiativ involverer Jeanne sig dybere og dybere i den og ender i mareridt i Sydamerikas jungle.

Jean-Christope Grangé (f. 1961) udgiver hermed sin syvende krimi på dansk. Han kaldes Frankrigs krimikonge og kan oplagt sammenlignes med Fred Vargas (f. 1957), Frankrigs krimidronning, der dog ikke har helt den samme forkærlighed for makabre, bizarre og blodige scenerier som han.

Velskrevet, spændende og meget voldelig fransk krimi med mange lag. Den er absolut ikke for sarte sjæle, men Grangés fanskare ved, hvad de går ind til, når de træder ind i hans blodige, groteske og rædselsfulde univers.


litteratursiden.dk

d. 14. mar. 2011

af

af

Arne Larsen

d. 14. mar. 2011

Den franske thrillermester leverer igen en uhyggelig og intelligent spændingshistorie - blandingen af krimi, kulturhistorie, antropologi og psykologi er højest effektiv. Jeanne Korowa er en ung, ambit...


Jyllands-posten

d. 28. feb. 2011

af

af

Niels Lillelund

d. 28. feb. 2011


Politiken

d. 18. juni 2011

af

af

Mette Højbjerg

d. 18. juni 2011


Weekendavisen

d. 25. feb. 2011

af

af

Lars Bonnevie

d. 25. feb. 2011


Børsen

d. 2. mar. 2011

af

af

Jonas Hindsholm Bentzen

d. 2. mar. 2011