Bøger / faglitteratur

De bedste hensigter : en adoptivmors refleksioner


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Forfatteren, der er adoptivmor til to (nu voksne) døtre fra Korea, beskriver i 10 essays de eksistentielle faldgruber, man som forældre let kan falde i - af kærlighed til sit adoptivbarn.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. nov. 2010

af

af

Jette Landberg

d. 5. nov. 2010

Burde være pligtlæsning for nuværende og kommende adoptanter, voksne adopterede vil også her få en forståelse for nogle af de problemer og tanker, de bærer rundt på.

Forfatteren beskriver 10 faldgruber, som adoptivforældre nemt kan falde i, ved at tro at kærlighed og gode opvækstvilkår er nok for barnet. Faldgruber som fx at dyrke det eksotiske, at adoption frelser børn, at race ingen betydning har osv. Gennem 10 essays modbeviser hun påstandene med henvisninger til egne oplevelser og gennem studier af voksne adoptivbørn. Hun understreger, at adoptivbørn altid vil føle sig anderledes og ofte søge efter nogle, der ligner dem, og at ingen forældre kan vide, hvordan det rent faktisk føles, da de ikke selv har prøvet noget tilsvarende. Cheri Register er dansk-amerikaner, har adopteret to koreanske piger, der nu er voksne. Hun har tidligere skrevet "Are those kids yours?", 1991.

Om adoption er der sidst udkommet Styrk barnets tilknytning, 2010, af Kim S. Golding, der netop kommer ind på tilknytningsproblemer, men i mere faglige rammer. I 2007 udkom Adoptivforældre : 15 forældre skriver om at have adoptivbørn og Adoption som indsats fra SFI, der sammenligner adoptivbørns udvikling med anbragte børns do.

En god ting at der nu kommer mere fokus på tilknytningsproblemer og bliver rammet en pæl gennem den rosenrøde opfattelse af, at børnene bare falder til uden videre, hvis de får gode vilkår. En letlæst og tankevækkende bog for alle adoptanter og adopterede.