"Disse vidneudsagn blev indsamlet for at få indblik i relationerne mellem de ansatte og objekterne i rummene. I en periode på 18 måneder interviewede udvalget samtlige ansatte ud fra spørgsmål om, hvilke relationer de havde til rummene og dets objekter". Sådan starter Olga Ravns science-fiction roman. For læsere af eksperimenterende litteratur.

På det sekstusinde skib består besætningen af mennesker og menneskeligende ansatte. De har fået en række nye genstande om bord fra planeten Nyopdagelsen som de skal passe på, men besætningen begynder at udvikle dybe forbindelser til disse genstande, hvilket truer sammenholdet på skibet. Olga Ravn har senest udgivet digtsamlingen Den hvide rose

Opbygget som en protokol over besætningens vidneudsagn, består historien af en masse korte, fragmenterede fortællinger og tanker om livet på skibet, og om samarbejdet mellem menneskerne og robotterne. I de forkerte hænder vil bogen virke rodet og frustrerende på grund af den manglende lineære fortælling. For den rette læser vil dette være en yderst interessant skildring af en dansk science fiction fremtid.

I formen minder den om Maria Gerhardts Transfervindue

Med sit unikke bidrag til science fiction-genren beviser Olga Ravn endnu engang, at hun er en af dansk litteraturs stærkeste nye stemmer. Det er altid en fornøjelse, når en sproglig atomreaktor som Ol...