Bøger / faglitteratur

Danske strandinger : berømte forlis og strandingshistorier fortalt gennem viser og aviser, skildringer og skilderier


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Knud Weile

2008

Det har altid været farligt at sejle, og man har beregnet, at der skete over 10.000 strandinger og forlis i de danske farvande i perioden 1600-1900. Den kulturhistorisk interesserede kan i denne lille bog finde beretninger i tekst og billeder om 15 spektakulære uheld på søen fra perioden 1835-1909, som disse skildredes i samtiden.

I beskrivelserne gennemgår forfatteren forlisets eller strandingens fakta, og begivenheden illustreres med gengivelser af dens tids artikler, tryk eller malerier, hvor motiver af skagensmalerne er rigt repræsenteret. Der fortælles om søfolkenes og fiskernes farlige tilværelse, og om dødens nærhed i havnebyerne og kystsamfundene. Beretningerne er først og fremmest fra den jyske vestkyst og Nordsøen, men der fortælles også om alvorlige og berømte forlis fra de indre farvande ved Frederikshavn, Læsø, Grenå, Helsingør, København, Køge Bugt og Bornholm.

Der er i forvejen en stor litteratur om søfart og forlis, og flere af bogens historier kan findes beskrevet andetsteds. Bogen her samler imidlertid en vigtig periodes mest markante ulykker med store tab af menneskeliv og giver mange eksempler i fuld tekst på de skillingsviser, der i 1800-årene var en vigtig folkelig nyhedskilde.

En fint illustreret bog, der giver læseren et indblik i tidligere tiders farlige sørejser, fiskernes hårde kår og berømte redningsaktioner. For folk med interesse for søen og 1800-tallets kulturhistorie.


Bogmarkedet

Årg. 154, nr. 4 (2008)

af

af

Jannik Lunn

Årg. 154, nr. 4 (2008)