Bøger / faglitteratur / statistikker

Dansk velfærdshistorie. Bind 1 : Frem mod socialhjælpsstaten : 1536-1898


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Hvor kom velfærdsstaten fra? Hvorfor ser den ud, som den gør? Det er vigtige spørgsmål for dem, der vil have en dybere forståelse af den danske velfærdsmodel. I Frem mod socialhjælpsstaten fortælles historien om den første moderne socialpolitiske lovgivning i Danmark, som så dagens lys i 1890erne. Først trækkes de lange linjer tilbage til den før-velfærdsstatslige regulering af tiggere, hjemløse, forældreløse m.v., der havde en rudimentær og tilfældig karakter. I den sidste halvdel af 1800-tallet begyndte imidlertid i kølvandet på industrialisering, urbanisering og modernisering en international diskussion om det sociale spørgsmål. Diskussionen blev forstærket af den demokratisering, der gradvis satte sig igennem i en række lande. Det førte til en begyndende udskillelse af forskellige befolkningsgrupper fra fattiglovtidens enhedsforsørgelse. Alderdomsforsørgelsen så dagens lys i 1891 fulgt af en revideret fattiglov. De fulgtes i 1892 af loven om sygekasser, der sikrede de syge. I 1898 fik vi den første udgave af en ulykkesforsikringslov. Baggrunden for disse love, de politiske processer og debatter, lovenes konkrete udformning og idemæssige baggrund analyseres detaljeret. Det er historien om et politisk system og sociale eksperter, som skal træffe beslutninger på et nyt område. Det rejser dybt principielle spørgsmål om forsikring kontra forsørgelse, om værdighedsbetingelser, om skøn over for ret, om hvem der skal betale, og hvem der skal have grundlæggende ideologiske spørgsmål som både dengang og i dag er centrale for både kritikere og forsvarere af velfærdsstaten. Frem mod socialhjælpsstaten er det første af i alt seks bind i værket Dansk Velfærdshistorie. De følgende fem bind bærer titlerne Mellem skøn og ret (1900-1933), Velfærdsstaten i støbeskeen (1933-1956), Velfærdsstatens storhedstid (1956-1973), Velfærdsstat i tidehverv (1973-1993) og Hvor glider vi hen? (1993-2010).

Indhold

  • Periodens idestrømninger

  • Danske samfundsforhold forud for slutningen af 1800-tallet

  • Dansk fattiglovgivning indtil 1803

  • Fattiglovgivningen fra 1803-1891

  • Debatten om alderdomsforsørgelse frem mod alderdomsforsøgelsesloven af 1891 : baggrund og indhold

  • Sygeforsikring indtil 1898

  • Ulykkesforsikringens tilblivelse


Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. nov. 2010

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 29. nov. 2010

Politisk og historisk interesserede samt forskere på højere læreanstalter er den primære målgruppe for dette værk.

Første af i alt 6 bind i det ambitiøse bogprojekt om beskrivelse af det danske velfærdssamfunds historie. Dette bind har fokus på perioden før og frem mod den første sociallovgivning i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Det rummer en dækkende beskrivelse af periodens idé-strømninger, samfundsforholdene før slutningen af 1800-tallet, fattiglovgivningen, alderdomsforsørgelse, syge- og ulykkesforsikring samt en udførlig sammenfatning og perspektivering. De enkelte bind opbygges i en nogenlunde ens struktur, således at det skulle være let at finde rundt i det samlede værk, når det er afsluttet i 2014. Der er tale om en omfattende og kompetent udgivelse, som ikke er "høj"-akademisk i sit udgangspunkt, men dog alligevel er krævende læsning og forudsætter en vis faglig ballast.

Den danske velfærdsstat er beskrevet i mange sammenhænge, men ikke med den grundighed og omfang, som dette værk ligger op til. Af tidligere sammenlignelige udgivelser kan nævnes Den danske velfærdsstats historie, 2004 og Gunnar Viby Mogensen: Det danske velfærdssamfunds historie, 2010.

Frem mod socialhjælpsstaten udgør første af 6 planlagte bind om dansk velfærdshistorie. En grundig og systematisk historisk oversigt over de første tiltag på vejen frem mod velfærdsstaten.


Berlingske tidende

d. 11. mar. 2011

af

af

Mogens Rüdiger

d. 11. mar. 2011


Politiken

d. 8. jan. 2011

af

af

Jes Stein Pedersen

d. 8. jan. 2011


Jyllands-posten

d. 25. feb. 2011

af

af

Niels Lillelund

d. 25. feb. 2011


Weekendavisen

d. 14. jan. 2011

af

af

Arne Hardis

d. 14. jan. 2011


Journalen

2012, nr. 2

af

af

Kurt Risskov Sørensen

2012, nr. 2