Til historikere og fagfolk indenfor folkeskole, pædagogik og undervisning generelt.

Dette 2. bind i det flotte 5-binds værk om skolens historie, starter hvor 1. bind slap, nemlig i 1780. Nu er skolen blevet en vigtigere del af børns liv, og skolegang er i højere grad knyttet til en bestemt bygning, hvad enten det er skoler knyttet til de store godser, egentlige skolebygninger i små landsbyer, i købstæderne eller i hovedstaden. Bogen kommer hele vejen rundt om emnet, fra det ændrede syn på børn og barndommen, de nye pædagogiske strømninger fra Tyskland, skolebygningernes fysiske udformning, opkomsten af læreruddannelsen og en lærerstand, tilsynsordninger, indholdet i undervisningen og ikke mindst hele udviklingen, der udmøntede sig i den første skoleforordning i 1814. Et årstal, som oftest betegnes som skolens formelle fødsel, hvor undervisningspligten blev lagt i fastere rammer. Det er beskrivelsen af perioden, hvor skolegang fjernede sig fra udelukkende at være et spørgsmål om religiøs opdragelse til at være et led i uddannelse til en god samfundsborger. Som i første bind afsluttes med et langt afsnit/essay, hvor der redegøres for det enorme kildemateriale, der ligger til grund for bogen.

Ning de Coninck-Smith: Skolen, lærerne, eleverne og forældrene : 10 kapitler af den danske folkeskoles historie i det 19. og 20. århundrede, 2002 og Et folk kom i skole : 1814-1989, 1989 dækker samme periodes skolehistorie.

Andet bind i et storslået 5-binds værk om dansk skolehistorie.