Bøger / faglitteratur / bibliografier

Dansk-franske militære relationer gennem 1000 år


Beskrivelse


Det dansk-franske militære samarbejde kan imidlertid spores langt tilbage i tiden. Igennem de seneste 1000 år har danske og franske enheder og enkeltpersoner bl.a. kæmpet om side-og til tider imod hinanden. Denne antologi, der indeholder bidrag fra en række danke historikere, der har beskæftiget sig med de dansk-franske relationer, behandler et udvalg af de historiske aspekter og forhold, som de sidst 1000 års dansk-franske militære relationer har resulteret i.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2014

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 18. nov. 2014

En antologi med bidrag fra en række danske historikere, der her beskriver og analyserer aspekterne i dansk-franske militære relationer gennem 1000 år. Værket retter sig mod videregående historisk interesserede.

Danmark og Frankrig indgik sommeren 2014 en aftale om tættere relationer på forsvarsområdet. Men samarbejdet har faktisk også flere gange tidligere gennem historien budt på relationer, hvor danske og franske soldater har kæmpet enten side om side eller mod hinanden. Den franske indflydelse satte sit afgørende aftryk i danmarkshistorien i perioden fra sidst i 1600-tallet til Napoleonskrigene. Men også efterfølgende har man arbejdet tæt sammen bl.a. ved Genforeningen 1920. Siden afslutningen på den kolde krig har landene samarbejdet militært til søs mod piraterne ved Afrikas Horn, i luften over Libyen og på landjorden i fx Kosovo. Bogen er primært illustreret med historiske portrætter og kort.

En ujævn antologi gennemgående på højt niveau med nogle ret opremsende og andre mere dybtborende bidrag på forskerniveau. Nogle kapitler er sprogligt lettilgængelige, mens andre er mere akademisk prægede fx med lange uoversatte fransksprogede passager. Tankevækkende og for mig nyt er afdækningen af, hvordan den franske general Saint-Germain ved sin reorganisering af den danske hær reelt banede vejen for bondefrigørelsen, Struensee og den oplyste enevælde. Hertil kommer et spændende kapitel med en ny historisk vurdering af Frederik 6.

Ingen samlet udgivelse med tilsvarende vinkel.


Krigsvidenskab.dk [online]

d. 12. mar. 2015

af

af

Rune Holmeå Iversen

d. 12. mar. 2015



Informationer og udgaver