Bøger / faglitteratur

Dans med livet : giv slip på kontrollen og se øjeblikkets muligheder


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 1999

af

af

Karsten Just

d. 19. maj 1999

Be happy, dont worry kunne være mottoet for denne bog, der vil anvise en anden vej til at opnå indre ro og harmoni. Det gælder ikke om de ydre ting, det gælder om at vælge, hvordan vi vil forholde os til de udfordringer vi kommer ud for gennem livet, ikke lade sig tyrannisere af begivenhederne, men vende dem til noget positivt. Som Jeffers udtrykker det: Målene er ikke vores liv, nuet er vores liv. Det gælder om at koble fra, at give slip, og at tage imod. Det gennemgår Jeffers med mange eksempler fra sit eget liv, og de mennesker hun har haft i behandling, og med øvelser til at opnå tilstanden, hvor man holder op med at fokusere på fortid og fremtid, og koncentrere sig om nuet, og nyde tilværelsen her og nu. Et sympatisk budskab hvis man kan lade sig overbevise om, at dette er den rette måde at angribe tilværelsen på, men for en dansk mentalitet er det vel frelst, lidt for jublende og overfladisk, og meget amerikansk i hele sin grundholdning. Afsluttes med en fyldig litteraturliste, udelukkende med amerikanske titler.