Bøger / faglitteratur / bibliografier

Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. mar. 2014

af

af

Kirsten Emdal

d. 26. mar. 2014

En bog, der både henvender sig til dem, som interesserer sig for danske herregårde og til dem, som er (lokal)historisk interesseret - specielt i området Sjælland, Møn og Lolland-Falster.

Dette er første selvstændige bind i et planlagt værk om Danmarks herregårde. Nærværende bind dækker området Sjælland, Lolland-Falster og Møn. Forfatteren er historiker og tidligere museumsinspektør. Bogen er bygget geografisk og kronologisk op, og hver herregård har sit eget selvstændige afsnit med forfatterens egne farvefotos samt tegninger/litografier af kunstneren Ferdinand Richardt fra 1800-tallet. Ved hver herregård er der en ejerliste og en oversigt over bygningernes/godsets historie. Forfatteren har valgt at beskrive 92 herregårde i området, og bagerst i bogen er der desuden en oversigt (med kort) over de 89 herregårde som ikke er med i bogen. Derudover er der litteraturliste, sted- og navneregister.

Niels Peter Stilling har tidligere udgivet Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde, (3. udg., 2005), som i sagens natur ikke er nær så omfattende i sine beskrivelser, da den dækker hele Danmark og desuden medtager Danmarks slotte. Jerks Herregårde i Danmark i tekst og billeder i 3 bind fra 1980 har et selvstændigt bind med Sjælland med i alt 71 herregårde. Dette værk er kun illustreret med sort/hvide fotos.

Et stort og flot værk skrevet af en forfatter, som har en stor viden om emnet, og som forstår at formidle det på bedste vis. Kan varmt anbefales til alle biblioteker.


Berlingske tidende

d. 4. apr. 2015

af

af

Niels Houkjær

d. 4. apr. 2015