Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Danmark - en demokratisk stat


Beskrivelse


For folkeskolens ældste elever - 9. - 10. kl. - forståelig behandling af de grundlæggende begreber omkring demokratiet i Danmark. Efter en kort historisk redgørelse opstiller bogen i otte kapitler spørgsmål og problemstillinger om bl.a.: Grundloven, folketinget, domstolene, regeringen, monarkiet, ministrene og interesseorganisationerne. Bogen giver selv svarene, og i de sidste to kapitler følges et folketingsmedlem og en ministers travle hverdag.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 1998

af

af

Ulla Harne

d. 3. juni 1998

En ny serie undervisningsbøger om samfundet for de ældste folkeskoletrin har set dagens lys. Denne drejer sig om grundlaget for staten Danmark, nemlig det demokratiske system. I et forbilledligt let og enkelt sprog fortælles om grundloven, magtens tre-deling og kongehusets særlige stilling. Særlige kapitler handler om den politiske magt og om interesseorganisationernes betydning. Der afsluttes med at følge en folketingspolitiker og en minister gennem en almindelig arbejdsdag. Hvert kapitel kan læses selvstændigt, hvilket betyder, at visse ting naturligt bliver gentaget. Bogen er enkelt sat op i to spalter og illustreret med fotos og grafiske tabeller. Det er en god og helt aktuel lille bog, som sagtens kan læses selvstændigt. Til undervisningsbrug afsluttes der med en række spørgsmål og opgaver til teksten. I børnebibliotekerne findes mange bøger om det danske samfund - er der brug for en helt aktuel og kortfattet fremstilling kan denne fint bruges. Og så kan jeg ikke lade være med at tilføje, at bogens kommasætning er helt korrekt. Kan anvendes fra ca. 14 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 1998

af

af

Jørgen Carlsen (skole)

d. 3. juni 1998

En for folkeskolens ældste elever - 9. - 10. kl. - forståelig behandling af de grundlæggende begreber omkring demokratiet i Danmark. Efter en kort historisk redgørelse opstiller bogen i otte kapitler spørgsmål og problemstillinger om bl.a.: Grundloven, folketinget, domstolene, regeringen, monarkiet, ministrene og interesseorganisationerne. Bogen giver selv svarene, og i de sidste to kapitler følges et folketingsmedlem og en ministers travle hverdag. Forfatterne har gjort sig umage for at simplificere problemstillingerne, men det går ikke ud over sagligheden. Der er kun få fremmedord, og der bruges ofte eksempler for at lette forståelsen. Emnet er ikke umiddelbart spændende for elever i 9. - 10. kl., men de korte kapitler, det rolige layout og den tospaltede direkte tekst, der støttes af fotos og diagrammer - oftest i farver, gør det overskueligt at komme gennem det ret tørre stof. Bag i bogen er der aktiverende spørgsmål til de enkelte kapitler. Flere kan besvares kort, mens andre lægger op til argumentation for eller imod. Stikordsregister slutter bogen, der kan anvendes som grundbog i samfundsfag, eller tværfagligt som baggrundsmateriale i et projektorienteret forløb.


Folkeskolen

Årg. 115, nr. 38 (1998)

af

af

Kaare Øster

Årg. 115, nr. 38 (1998)


Historie & samfundsfag

Årg. 37, nr. 3 (1998)

af

af

Morten Bjerregaard Hansen

Årg. 37, nr. 3 (1998)