Bøger / faglitteratur til børn

Danmark besat. Modstanden


Beskrivelse


Om danskere, som deltog i allieret krigstjeneste og i modstandsbevægelsen. Bogen beskriver, hvordan modstandsbevægelsens rolle forandrede sig i løbet af krigen fra at være aktioner, der skulle vække befolkningen til oprør med samarbejdspolitikken til at blive regulære krigshandlinger i krigens sidste år. Der stilles spørgsmål ved den rent militære effekt af modstandskampen, mens den politiske og moralske understreges. Bogen berører retsopgøret, stikkerlikvideringer og efterkrigshykleri.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. aug. 2001

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 1. aug. 2001

Der findes masser af bøger for unge, som behandler den danske modstandskamp under besættelsen, men denne - som er en del af et større dansk/engelsk bogprojekt - adskiller sig positivt fra de fleste andre ved at være klarere, mere nuanceret og ved sin inddragelse af de aktuelle diskussioner af modstandsbevægelsens rolle under besættelsen. Konkret og præcist beskrives, hvordan modstandsbevægelsens rolle forandrede sig i løbet af krigen fra at være aktioner, der skulle vække befolkningen til opgør med samarbejdspolitikken til at blive regulære krigshandlinger i krigens sidste år. Bogen giver en sober og velafbalanceret redegørelse for hvorledes et meget lille antal modstandsfolk på trods af regeringens og befolkningsflertallets modvilje, hårdnakket bekæmpede nazismen. Desuden beskrives gennem små interviews, hvilke fysiske og psykiske konsekvenser, det sidenhen fik for disse. Der stilles spørgsmål ved den rent militære effekt af modstandskampen i det europæiske land, der slap lettest gennem krigen, mens den politiske og moralske betydning understreges. Desuden berøres vigtige og meget ømtålelige spørgsmål som retsopgøret, stikkerlikvideringer og efterkrigs-hykleri. Særdeles relevant allerede fra 7.-8. skoleår - oplysende, diskuterende og tankevækkende.


Bibliotekernes vurdering

d. 1. aug. 2001

af

af

Birgit Hald

d. 1. aug. 2001

Det sidste bind i den udmærkede serie Verdenskrigene for unge fra ca. 13 år beskriver den danske befolknings langsomt men sikkert voksende modstand mod den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig. Ole Steen Hansen fortæller engageret og spændende i et godt, dagligdags sprog, og undervejs gør citater fra interviews forfatteren har foretaget med en række tidligere modstandsfolk, stoffet yderligere nærværende for læseren. Bogen er rigt illustreret med relevante fotos hovedsageligt fra perioden og derfor i sort/hvid. En stor del af billederne er portrætter af modstandsfolk hvis skæbne omtales med vægt på de høje personlige omkostninger. Det har været forfatteren magtpåliggende at gøre opmærksom på det betydelige antal danske søfolk der udførte et vigtigt og meget farligt arbejde, især i allieret tjeneste, uden at det skabte særlig opmærksomhed i Danmark. F.eks. blev deres psykiske eftervirkninger af krigstjenesten først undersøgt i 1980-85. Bogens layout er pænt, og bagest er der en tidslinie med vigtige datoer, en annoteret litteraturliste samt et stikordsregister. I børnebiblioteket har vi ikke fået sammenlignelige bøger om emnet for samme målgruppe siden Ole Helmer Jensens Modstand og befrielse fra 1990.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 9 (2002)

af

af

Steen Brastrup

Årg. 119, nr. 9 (2002)


Weekendavisen

d. 14. sep. 2001

af

af

Stig Dalager

d. 14. sep. 2001