Bøger / faglitteratur / erindringer

Dan Lynge - mit dobbeltliv


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Den tidligere rocker og politiagent (f. 1957) beretter om opvæksten på Vestegnen, facinationen af motorcykler, der førte ham ind i 1970'ernes spirende rockermiljø. Om mødet med vilde engle, hurtige damer og korrupte politibetjente og om våbensmugling, attentater og drabsforsøg.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. okt. 2005

af

af

Søren Brunbech

d. 26. okt. 2005

Fire journalister fra Ekstra Bladet modtog i 2004 Cavling-prisen for historien om rockeren Dan Lynge, der blev meddeler for politiet. På baggrund af deres tætte kendskab til hovedpersonen lader de ham i jeg-form fortælle om sit liv. En vanskelig barndom med en fraværende far førte Dan Lynge ind i rockerkredse, nærmere bestemt Hells Angels, og karrieren her bragte ham adskillige gange i spjældet. Han kom imidlertid i konflikt med englene og opsøgte i 1991 politiet for at få beskyttelse. Politiet betragtede ham som en guldfugl i kampen mod rockerne og lod ham fortsætte som rocker hos de konkurrerende Bandidos. Cirka 10 år senere er det pressen han går til, fordi han er frustreret over, at politiet ikke bruger hans oplysninger til at forhindre nogle af de værste episoder i den store rockerkrig der i mellemtiden er brudt ud. Sagen rejser en række principielle spørgsmål om politiets brug af agenter, og p.t. afventer man resultatet af en nedsat kommission. Dan Lynge har Ikke meget tiltro til retssystemet, og han antyder at der op til toppen af politiet har været interesser i at den blodige rockerkrig netop ikke blev afværget. Dan Lynge sagen har stadig mediernes bevågenhed, og Dan Lynges ligefremme fortælling om sit dobbeltliv vil blive efterspurgt dels på grund af den principielle sag om brugen af politistikkere, men i nok så høj grad for sine skildringer indefra af rockermiljøet.


Information

d. 25. okt. 2005

af

af

David Rehling

d. 25. okt. 2005


Politiken

d. 24. dec. 2005

af

af

Henrik Groes-Petersen

d. 24. dec. 2005