Bøger / faglitteratur

Dagbog fra en sofazombie : baseret på en sund historie


Beskrivelse


Tina Bilsbo fortæller om hvordan hun, med mange bryderier, kom i gang med en sundere levevis, og opdagede, at hun fik det meget bedre med sig selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2008

af

af

Sanne Caft

d. 7. nov. 2008

Bog om træning og om mentalt at indstille sig på at ændre sine spisevaner og sin krop. Skrevet i et let, humoristisk og let selvudleverende sprog af tv-værten Tina Bilsbo. Målgruppen er kvinder, der ser på sig selv i spejlet og ser plads til forbedringer. Uden kirurgi og uden fanatisme.

Tine Bilsbo sætter sig for at ændre sin sofazombie-krop til noget mere strømlinet for sin egen skyld. Hun fortæller løst og fast om at dyrke yoga, at spise morgenmad, at skære ned på kaffen og få fokus på sine daglige vaner. Kan bruges som inspiration til andre kvinder, der vil af med overflødige kilo, men som ikke ser sig selv løbe marathon, dyrke poweryoga eller leve af klid og kikærter. Forsidens lysende slikhav med forfatterens smilende ansigt signalerer kvindemålgruppen og placerer bogen i fag chik lit-genren.

Lotte Mikkelsen: Power 24/7 : energi skaber værdi, 2008 har mere fokus på opskrifter. Denne minder mere om beretninger i dameblade om den personlige sejr, men formår at holde læseren interesseret til sidste side.

Faglig chick lit-bog om forsøget på at få et sundere liv. Ikke en frelst helsefanatisk jubelhistorie men en fortælling om 1/2 år med større bevågenhed og små sejre i forhold til motion, kost og livsglæde. Bred anvendelighed til kvinder, der kan forholde sig til en nede-på-jorden fortælling. Sundhedsaspektet fremgår ikke helt af forsidens pink slikhav, men bagsideteksten er dækkende for indholdet.



Informationer og udgaver