Bøger / skønlitteratur til børn / lydret

Da nisserne kom til Ådal


Beskrivelse


Det er nat, og månen lyser på åen. Mio Mus og Mor Gås opdager pludselig 4 små nissekanoer glide stille ind mod land. Kan der mon bo nisser i Ådal?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Helle Andersen

2008

De fire små letlæsningsbøger i serien Lydret dingo er skrevet af Lene Møller og kan læses i tilknytning til læsebogssystemet Nisserne i Ådal af samme forfatter. Bøgerne henvender sig til børn mellem børnehaveklasse og 1.kl (2 prikker) og til børn først og midt i 1.kl. (3 og 4 prikker).

Bøgerne er på 24 sider som Mikro Dingo, men tekstmængden er større og ordstoffet lydret. I kolofonen er der fornemt holdt justits med lydrette og lydnære ord samt antal stavelser alt sammen udregnet i procenter. Endvidere oplyses hvilke hyppige ord, der er i fokus. Flotte pejlemærker til indskolingslærere og pædagoger. Annemette Bramsens klare og farvestrålende illustrationer understøtter i høj grad den korte og velgennemtænkte tekst øverst på siderne. Frisk sprogtone. I de nemmeste af bøgerne Kan man bo i Ådal? og En gal kat i Ådal veksles der mellem beskrivelse af Ådal og personer i Ådal samt spørgsmål, der straks besvares. Meget talesprogsagtigt. I Mio Mus i Ådal og Da nisserne kom til Ådal er teksterne lidt længere, og der er mere dialog.

En fin start på et frilæsningssæt ligesom fra fx læsebogssystemet Dig og mig og vi to. Bøgerne når blot langt ind i børnehaveklassen.

Et særdeles vellykket supplement til letlæsningsområdet og til de alleryngste læsere. En dejlig billede- og læseoplevelse. Der er noget sprælsk Søren-og-Mette-agtigt på færde. Anbefales varmt til børne- og skolebibliotek.