JE (f.1936), prof. i historie ved Århus Univ. og med et bredt forfatterskab bag sig, fortæller om sin barndom under besættelsen. ærindet er at give "indtryk af en tid under forandring". En tilstand og en proces selvsagt ikke kun dikteret af krig og ufred, men af forskellligartede kræfter og mekanismer til stadighed katalyseret af en i samfundet hastigt accelererende "udvikling". Til trods herfor at holde fast og mindes er også et mål, og JE går da også grundigt til værks med portrætter og karakteristikker af diverse bedste- og oldeforældre o.a. slægtninges liv og færden. Optikken snævres siden ind med fokus på et borgerligt, nøjsomt middelklassemiljø hvor den hjemmegående moder samt faderen, dommerfuldmægtig i provinsen, udgør fixpunkterne i et for Jens og den yngre broder Peter kærligt, varmt, trygt og stimulerende hjem. Synsvinklen som sagt barnets hvilket heldigvis ikke hindrer retrospektiv reflekteren over datidens sæder og normer, bl.a. om den "opdragelse" eller rettere kadaverdisciplin som mødet med folkeskolen afstedkom. En bog som man fornemmer at det har været den nu midaldrende JE magtpåliggende at skrive og give videre, men i øvrigt også en udgivelse der kunne tænkes at rumme en appel på linie med Hans Edward Nørregård-Nielsens Mands minde, 1999.