Film / fiktion / kærlighed

Crazy rich Asians


Beskrivelse


Rachel og Nick har været kærester i et år. De bor i New York, men er asiater. Parret inviteres til bryllup i Shanghai og Rachel skal møde Nicks familie. Det viser sig, at familien er styrtende rige og magtfulde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. feb. 2019

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 12. feb. 2019

Den unge økonomiprofessor Rachel tager fra USA til Singapore for at besøge sin kærestes familie. Hvad hun ikke ved er, at familien er kendt og stinkende rig. For unge med interesse for kærlighed og glamour.

Film baseret på Kevin Kwans bestseller om det amerikansk/asiatiske kærestepar Nick og Rachel, som i forbindelse med et bryllup tager til Singapore for at møde Nicks familie og vennekreds. Nick viser sig at være en helt anden, end Rachel vidste, og hans enorme rigdom og kendte familie skaber konflikter. Nicks mor har strenge krav til en kommende svigerdatter, og kan Rachel leve op til dem?.

Glamourøs film med fokus på enorm ekstravagance, rigdomme, store palæer, kæmpe garderober og fester. Historien er tynd, men en ung målgruppe, der fascineres af jetsettet, vil være fint underholdt. Der er humor, mange lækre destinationer og SMS-beskeder i filmstilen.

Filmen er en asiatisk udgave af Sex and the city - dog med mindre sex, men meget glamour og intrige.