Coronatidens frustration og rådvildhed omdannet til kunstnerisk udtryk af to garvede lyrikere. For erfarne poesilæsere

.

Digtsamlingen består af to næsten lige lange sekvenser af Ib Laugesens og Jørgen Wassilefskys digte, der alle rummer en tristesse, ensomhed/isolation og kredser om liv-død spørgsmål - ikke uventet med titlen og baggrunden for digtene. Digtningen beskrives som "at trække huden af sig selv" af Laugesen, og der er ingen tvivl om, at den hudflettende ærlighed er digtenes intention. Dødsangst er et gennemgående tema, ligeledes et kristent tema, hvor der ikke fås forbindelse med Gud

.

Digtenes søgen efter mening minder om eksistentialismens kamp imod meningsløsheden. Meningsløsheden er tæt knyttet til angsten, og denne er tydeligvis rykket tættere på med COVID 19. Ib Laugesens illustrationer er - bortset fra forsideillustrationen - næsten ekspressionistiske og minder om Munchs "Skriget" - også i indholdet af fremmedgørelse og angst, som også knyttes til COVID-tiden. De to lyrikeres tekster spiller fint op til og supplerer hinanden og ikke mindst de kraftfulde illustrationer. En interessant og personlig udgivelse

.

Blandt lyrikkens mange reaktioner på Coronaepidemien finder vi bl.a. 

100 dage 100 digte

---

---

 af Pelle Hvenegaard, 

I dag skal vi ikke dø

---

---

 fra Louise Juhl Dalsgaards hånd, den ret positive 

Vidnesbyrd om livet med Corona

---

---

 af Jytte Lund Larsen og ikke mindst Casper Erics 

Jeg vil ikke tilbage

---

---