Bøger / faglitteratur / billedværker

Cottagehave : Tante Grøns haveunivers


Beskrivelse


Inspiration til at skabe den engelske cottagehavestil i små og store haver, eller bare på en altan eller en krog i haven. Med idéer til elementer i haven, indretning og forslag til beplantning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. apr. 2017

af

af

Jette Landberg

d. 3. apr. 2017

Den engelske cottagehavestil er frodig, miljøvenlig og uprætentiøs. Her bliver man inspireret til selv at skabe stilen i små og store haver, eller bare på en altan eller en krog i haven. For alle der vil skabe en frodig og naturlig havestil.

Cottagehaven stammer oprindelig fra middelalderens England, hvor den blev skabt ud fra et behov om at udnytte al plads på små jordlodder. Oprindelig dyrkede man især spiselige afgrøder, først senere blomster. Forfatteren øser af erfaringer fra egen have på Mors. Vi får indblik i de elementer, der kan bruges i en fordansket udgave af stilen, hvor nøgleordet er stemning. Først får vi Jytte Aggerholm Justesens egen havehistorie med inspiration fra Anne Just og Claus Dalby. Vi får stilens historie, de engelske fortolkere fx Vita Sackville-West, for derefter at gå over til idéer til elementer, indretning og en lang række forslag til beplantning. Forfatteren har udviklet sin egen have gennem 17 år, hun kendes som Tante Grøn på Instagram og blogs.

Dejlig inspirerende havebog i en stil, der taler til de haveejere, der vil lidt andet end bare en græsplæne. Her er ikke så mange detaljer om gødning, jordbundsforhold osv., der skal man til mere detaljerede havebøger eller prøve sig frem.

Claus Dalbys mange havebøger, fx Romantiske haver, har som nævnt inspireret forfatteren sammen med Anne Just fra Haven i Hune.