Bøger / faglitteratur til børn

Coca-Cola : historien bag succesen


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Indhold

Coca-Cola på toppen ; En delikat og forfriskende drik ; Coca-Cola og den amerikanske livsstil ; Nyt udseende - Coke : den ægte varer ; Coca-Cola og sport ; Nye markeder, nye drikke ; Uro omkring Coca-Cola ; Coca-Cola : et mirakel i markedsføring ; En bæredygtig udfordring ; Social ansvarlighed ; Muhtar Kent - manden i toppen ; 2020 vision : Coca-Colas fremtid ; Lav din egen produktudviklingsplan ; SWOT-analyse ; Har du det, der skal til for at arbejde for Coca-Cola?


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 2013

af

af

Mads Overmark

d. 17. sep. 2013

Bogen kan læses af børn i de lidt større klasser. Den kan være en del af et fagligt læsekursus eller til interesselæsning.

Bogen er en del af serien Big business, der fortrinsvis beskriver amerikanske firmaer med succes. 1,7 milliarder colaer bliver der drukket om dagen, og der er næppe en person i verden, der ikke kender mærket. Årsagerne søges afdækket i 12 kapitler på to sider hver. Efter en historisk gennemgang peger forfatteren på omstillingsparathed, effektiv markedsføring og store personligheder. Det er "The american dream", der sælges og firmaets nuværende leder, Muthar Kent, beskrives som ærkeeksempel. Forfatteren bruger mange positive adjektiver i omtalen, og nogle gange får den en næsten religiøs undertone. Siderne er bygget op med brødtekst, bokse med statistisk materiale og beskrivelse af udvalgte ideskabere. En "Tjek!" boks med yderlig information samt citater af ledere. Teksten er ledsaget af farvefotos. Intet firma er perfekt bemærkes det også. Overforbrug, menneskerettigheder, bæredygtighed og sundhedsaspekter berøres som problemer firmaet arbejder på at løse. Læseren kan tage en temmelig overfladisk test, for at finde ud af om han egner sig som medarbejder eller bruge et skema til at udvikle sit eget produkt. Sidst i bogen er der ordforklaringer.

Der findes ikke andet til børn om produktet Coca Cola.

Kan man affinde sig med forfatterens lidt overgearede begejstring, så er der viden at hente om verdens mest kendte produkt.



Informationer og udgaver