Bøger / faglitteratur til børn

Christian 4. og København


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Indhold: En arving til tronen ; Kroningsfest i København ; København omkring år 1600 ; Slotsholmen udbygges ; Bremerholm og kongens flåde ; Kanalbyen Christianshavn ; Nyboder - Danmarks første rækkehuse ; Handel og søfart ; Tugt- og børnehuset ; Uddannelse og videnskab ; Rosenborg og Kongens Have ; Kongen og hans familie.

Indhold

En arving til tronen ; Kroningsfest i København ; København omkring år 1600 ; Slotsholmen udbygges ; Bremerholm og kongens flåde ; Kanalbyen Christianshavn ; Nyboder - Danmarks første rækkehuse ; Handel og søfart ; Tugt- og børnehuset ; Uddannelse og videnskab ; Rosenborg og Kongens Have ; Kongen og hans familie


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. juli 1997

af

af

Walther Knudsen

d. 31. juli 1997

Tæt illustreret fagbog om vores mest farverige konge eller mere præcist hans forhold til København og de spor hans virksomhed har sat i byen. Det er især bygningerne, Bremerholm, Nyboder, Christianshavn, Tøjhuset, Børsen, Rundetårn og Rosenborg, som omtales, men der gives også beskrivelser af markante begivenheder i kongens liv, som har udspillet sig i København. Selv om forfatteren ret stringent holder sig til emnet, så er der ind i mellem både for lidt og for meget stof. Nogle af de anekdoter om kongen, som absolut må fortælles, har egentlig ikke meget med København at gøre. Og omvendt får man egentlig ikke en klar fornemmelse af kongens livsforløb. Illustrationsmaterialet er ganske glimrende, men en ikke stedkendt provinsbo kunne måske godt have tænkt sig et bykort til supplement af de forskellige luftfotos af byen. Forfatteren har tidligere lavet en række landsdelsbeskrivelser nogenlunde i stil med denne. En god bog for den historieinteresserede 12-årige og måske især god at læse for hele familien før en tematur rundt i hovedstaden.


Bibliotekernes vurdering

d. 31. juli 1997

af

af

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 31. juli 1997

Titlen må siges at være meget dækkende, for bogen beskriver både den foretagsomme konges liv og det København, han fik så stor indflydelse på, at en sømand - fortælles det - ikke kunne kende byen igen efter 30 års fravær. Kongens levned er så vidt muligt relateret til København, således fx kroningsfesten, mens hans øvrige meritter i ind- og udland kun berøres i det omfang, det er nødvendigt. Byggeriet, finansieringen (Riget Fattes Penge), leveforholdene i byen på den tid er fint beskrevet, både gennem billedmaterialet, som spænder fra samtidige stik og malerier til nutidige farvefotos, men også gennem samtidige kilder, bl.a. små udpluk af kongens breve. Alt er naturligvis ikke med, men det vigtigste: Slotholmen, Bremerholm, Christianshavn, Nyboder, Tugt- og Børnehuset, Trinitatis Kirke og Rosenborg. Fin lille bog, som fx kan anvendes, hvis man vil gå på jagt efter Christian Firtals bygninger i København, og den supplerer kraftigt afsnittet om Christian d. Fjerdes København i samme forfatters bog fra 1995, København. Der findes en del om Fjerde Christian, noget står i bogens materialeliste, og der vil sikkert komme mere i 1998 i 350 året for kongens død. Fra 12 år.



Informationer og udgaver