Bøger / skønlitteratur / roman

Christas to forlovelser


Detaljer

Seneste udgave, bog


Sprog
dansk
Omfang
380 sider
Udgivet
2016
Ophav
Genre og form
roman, slægtsromaner
Originaludgave
2016

Beskrivelse


Christas forlovede vender ikke tilbage fra 1. verdenskrig. I stedet bliver hun gift med hans soldaterkammerat og kommer til at leve et overklasseliv i Kolding. Som enke finder hun ud af, at hun har levet på en løgn.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. sep. 2016

af

af

Lone Krøgh

d. 28. sep. 2016

Dansk roman, der begynder omkring 1. verdenskrig og fortsætter op til vores tid. En god læseoplevelse for alle, der kan lide kombinationen af slægtsromaner og historisk romaner tilsat et vist element af gnavende uvished.

Sønderjylland 1916. Christa er forlovet med Nis, der deltager i 1. verdenskrig som tysk soldat. Det forlyder, at Nis er såret og kommer hjem på orlov, men han kommer aldrig. I stedet kommer Nis' soldaterkammerat Dieter, der fortæller, at Nis er faldet. Han har et brev med til Christa, som hun ikke læser. I stedet gifter hun sig med den charmerende og entreprenante Dieter, der bliver en stor fabrikant i Kolding. Christa lever et overklasseliv med mand, børn og tjenestefolk, men helt glad er hun ikke. Som enke erfarer hun, at hun har levet på en løgn, og at det er på tide at konfrontere visse personer.

En glimrende roman, som fænger efter en lidt langsom start. Den er godt skrevet, og selv om Christa er hovedpersonen, kommer andre personer også til orde, hvorved forskellige sociale lag og synsvinkler bliver repræsenteret over tid. En god og gedigen læseoplevelse.

Karsten Lund, f. 1954, har skrevet en række romaner, som også indeholder det historiske perspektiv, familieforviklinger og en vis grad af spænding. Denne hans nye roman kan anvendes på linje med disse, og i passager kan den minde om romaner af Birte Blønd, Ester Bock og Hanne Reintoft.