Bøger / faglitteratur / bibliografier

Chile - mellem fortid og fremtid


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Beretningen om præsident Salvadors Allendes fald og Augusto Pinochets militære kup i Chile den 11. september 1973 er velkendt i den danske offentlighed, ikke mindst fordi Danmark i kølvandet på kuppet modtog en række chilenske flygtninge. Til gengæld har senere begivenheder og udviklinger i det chilenske samfund fået mindre opmærksomhed i danske sammenhænge. Formålet med denne antologi er at bidrage med en opfølgning på den herhjemme og internationalt mere kendte del af Chiles historie (militærkuppet, bruddet på menneskerettighederne under diktaturet) ved at belyse nogle af de markante forandringer som Chile har gennemgået siden Pinochets magtovertagelse i 1973 med særligt fokus på perioden efter demokratiets genindførsel i 1990. Det moderne demokratiske Chile er på mange måder præget af den neoliberale, markedsorienterede økonomiske politik, som blev indført under militærdiktaturet. Denne politik har medført økonomisk vækst, omfattende privatiseringer, en udpræget forbrugskultur og stigende individualisme. Men samtidig er det chilenske samfund også præget af forøget social ulighed, en lang række sociale usikkerhedselementter samt svækkelse af sociale bevægelser. Omdrejningspunktet for artiklerne er, hvordan den politiske og økonomiske model, som blev indført af Pinochet, har påvirket forskellige dele af det chilenske samfundsliv, herunder den politiske, etniske og religiøse organisering af samfundet. Artikelsamlingen er målrettet højere læreanstalter og den generelle offentlige debat.

Indhold

  • Chile på vej ud af fortidens skygge / Martin Lindhardt Dorthe Brogård Kristensen og Rita Cancino

  • Chiles økonomiske udvikling 1973-2009 / Steen Fryba Christensen

  • Forsoning efter Pinochet / Lene Sjørup

  • At huske, at finde steder og at ritualisere / Lene Sjørup

  • "Genopfindelsen" af det chilenske højre / Kristina Biilmann Pilmark

  • Den chilenske venstrefløj mellem tradition, fornyelse og tilpasning til den nye orden / Hugo Cancino

  • Universiteter og studenterbevægelse i Chile : fra statsligt undervisningsmonopol til undervisningsindustri / Rita Cancino

  • Modernitet og forbrugskultur i Chile / Pablo R. Christoffanini

  • Mellem anstændige mennesker og kriminelle : Erfaringer af civil usikkerhed og forståelse af borgerskab og stat i Chile / Helene Risør

  • Pinsekristendom, politik og affortryllelse i det demokratiske chile / Martin Lindhardt

Se alle (11)

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. jan. 2013

af

af

Per Månson

d. 28. jan. 2013

Bogen er for historisk og politisk interesserede samt studerende på de videregående uddannelser.

Antologien er skrevet af en række fremtrædende forskere ved de danske universiteter. Formålet er at samle en række bidrag om Chiles historie og udvikling med vægten på tiden efter militærkuppet i 1973: Pinochet-tiden og demokratiets genindførsel fra 1990. Det er en meget sober og grundig gennemgang, der kommer hele vejen rundt: økonomi, politik, uddannelse, forbrug, religion, sociologi og forsoningsbestræbelserne. Sprogligt kan bogen læses af den almindeligt interesserede, men den er dog præget af forfatternes universitære baggrund. Der er naturligvis en omfattende litteraturliste og mange noter, og hvert kapitel adskilles af sort/hvide fotos.

Tiden før og op til kuppet i 1973 er meget beskrevet på dansk, mens der ikke er meget litteratur om tiden efter. For mellemuddannelser er der dog fx i 2010 udkommet Kai Rasmussens Chile : kampen for demokrati og i 2009 udgav Lene Sjørup, der også bidrager denne gang, Pinochets gud og de fattiges teologiske modstand.

En grundig og sober gennemgang af Chiles nyere historie og samfundsforhold.


Antropologi

Nr. 70 (2014)

af

af

Inger Sjørslev

Nr. 70 (2014)


Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Nr. 199 (2013)

af

af

Axel Moos

Nr. 199 (2013)