Som i Men fuglene synger alligevel, 1998, tematiserer forf. kærligheden sat overfor tabet, det pludselige afsavn efterfulgt af usikkerhed og fremmedgjorthed. Scenen er Vichy-Frankrig i 1942. En ung skotsk kvinde Charlotte Gray kastes ned over området for at virke som kurér for den spæde og spredte modstand mod regimet. Hendes plan indebærer imidlertid også at finde kæresten, RAF-piloten Peter Gregory, kort tid forinden skudt ned over Frankrig og antagelig nu på flugt mod Spanien. Et forudsigeligt nær sagt trivielt amourøst forløb anes således tidligt, men Faulks er mere og bedre end som så, og selv om skildringen af Charlotte og Peter måske savner den nerve der bare overbeviser, så er beskrivelserne af og handlingsforløbet under det nådesløse Vichy-styre med dets servilt krybende attitude overfor Tyskland og dets samtidig ligeså nidkære jødeforfølgelser såvel overbevisende som hjerteskærende læsning. Sidstnævnte eksemplificeret ved to små jødiske drenges grusomme skæbne. Faulks føjer her knap så kendte facetter til billedet af et Frankrig under krigen i en roman, der i øvrigt hvad tidsbillede, personpsykologi og interiører angår er ført med sikker hånd. Tempoet måske lidt dvælende og panorerende, tillige vel rig på detaljer, men ellers med bred læserappel.