Fortællerens oplevelse af hjemløshed som delebarn i en moderne familie væves sammen med historien om slotsspøgelset Celestine. For læsere af ny, dansk litteratur

.

Romanens jeg-fortæller er en ung kvinde, der er lærer på en kostskole med fortid som slot. Her træffer hun en adelsfrøken fra 1500-tallet, spøgelset Celestine, der forelskede sig og blev muret inde af sine forældre. Efterhånden væves Celestines historie sammen med fortællerens som en moderne spøgelseshistorie om brudte familier og det hjemløse liv som delebarn med nye familier, man igen er blevet skilt fra

.

Romanen er en tematisering af delebørns hjemløshed med to hjem, som alligevel ikke er hjemme, bonusforældre og halvsøskende, som hører mere til, end man selv gør, så man bliver en slags spøgelse, der vandrer hid og did, er til stede og ikke til stede. Sproget skriver sig ind i traditionen fra den gotiske ungdomsroman; det bliver undertiden ret overvældende, fx "en kåbe af lysets æggehvide", men har også mange smukke, meget sanselige passager

.

Sanselighed, mod til at eksperimentere og stort sprogligt register: Til læsere af fx Lone Hørslev eller Juliane Preisler. Det er Olga Ravns (f. 1986) debutroman, hun har tidligere udgivet digtene 

Jeg æder mig selv som lyng

---

---