Den eftertænksomme kommissær Konrad Sejer er tilbage hos Fossum. Med hunden Frank og assistenten Skarre som har næse for forbrydelser. Kan man kalde en krimi for dejlig? I betydning stor menneskelig indsigt, dybde og evnen til at skildre de ubehagelige følelser på en vedkommende måde og alligevel at skabe en ro og eftertænksomhed, så: ja. Fossum-fans er selvskrevne, men nye læsere kan også få et andet bud på den skandinaviske krimigenre.

En frygtelig ulykke, hvor den 16 måneder gamle Tommy stavrer ud i en sø og drukner, får den lille drengs teenageforældres verden til at synke i grus. Skarre får dog straks en fornemmelse af at noget ikke er helt ligetil, og får tilkaldt Sejer. De unge forældre reagerer forskelligt - faren Nikolaj i ægte chok og sorg, moren Carmen Zita lidt mere tilbøjelig til at lægge det bag sig og få et nyt barn. Drengen havde Downs syndrom, og Sejers samtaler med de unge forældre tegner et nuanceret billede af skyld og skam og tabubelagte følelser. Var der nu tale om en hændelig ulykke, eller? Politiarbejdet tager imidlertid en ny drejning, da den unge kvindes dagbog kommer for en dag. - Lavmælt og troværdigt er det en krimi, hvor dramaet foregår på de indre linjer.

Sammenlignes ofte med Unni Lindell og Karin Alvtegen. Jeg synes nu også at Håkan Nesser kan bære en sammenligning - til begges bedste.

En særdeles velskrevet krimi, der ikke lige er til at ryste af sig. En gribende fortælling, der viser hvad krimigenren også kan, når forfatteren er så god som Fossum.

Et ungt par mister deres lille dreng ved en drukneulykke under mystiske omstændigheder. Drengen havde Downs syndrom, og nogen skjuler noget. Endnu en fabelagtig god bog fra Fossum. Da Carmen Zita og N...