Bøger / faglitteratur

Carl Schmitt


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2011

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 3. mar. 2011

For interesserede i filosofi, idéhistorie og statsteori. Kan bruges til opgaver fra gymnasieniveau og opefter.

Liberalismens fjende nummer et, sådan kunne man kalde tyske Carl Schmitt, som denne bog handler om. Schmitt foragtede liberalisme og dens tanke om at minimere staten til et minimum og dens individualiserede menneskesyn. Schmitt var desuden medlem af nazipartiet under krigen, og har aldrig forsvoret sit medlemsskab. Bogen er skrevet af Søren Hviid Pedersen der er lektor ved institut for statskundskab på Syddansk universitet. Bogen er ikke en egentlig biografi om Schmitt, men om hans tanker og ideer inden for statskundskaben. Bogen er i to dele, en med kapitler om Schmitts teorier og sidste del er uddrag af tekster af Schmitt. Efter hvert kapitel er der forklaret visse begreber der er brugt i kapitlet. Der bliver brugt mange fremmedartede termer, så denne forklaringsliste kunne godt have været mere udbygget. Læsning fordrer derfor et vist kendskab til samfundsteori. Indeholder litteraturliste.

I samme serie, Statskundskabens klassikere, er der flere bøger på vej om bl.a. Michel Foucault, Jürgen Habermas og Hannah Arendt. I 2010 udkom bogen om John Rawls i serien. Om Schmitt findes også Den ondeste mand i live? fra 2007 og hans egne Det politiskes begreb fra 2002 og Politisk teologi og Romersk katolicisme og politisk form fra 2009, han er desuden omtalt i flere antologier og artikler.

God lille bog der giver et indblik i en kontroversiel samfundstænker.


Økonomi & politik

Årg. 84, nr. 3 (2011)

af

af

Anders Berg-Sørensen

Årg. 84, nr. 3 (2011)


Politik

Årg. 14, nr. 2 (2011)

af

af

Kristian Walther

Årg. 14, nr. 2 (2011)