En allround camping-bog for især let-øvede og nybegyndere.
Forfatteren Anne-Vibeke Isaksen er kendt fra bl.a. DR's camping program "Ud i det blå" og fra sit eget faste rejseprogram på DK4, og hun er desuden chefredaktør på den største portal indenfor området campingdanmark.dk. Bogen, som er lavet i samarbejde med Campingrådet, rummer en fin og overskuelig blanding af tekst og billeder og "gør det selv"-lignende grafik om, hvordan man håndterer forskellige pratiske emner. Her er gode råd om pakning og tilslutning af campingvogn eller kørsel med denne. Der står skrevet noget om campingudstyr, fortelte, camp-let og autocampere, men ikke meget om telt-ferie. Der er afsnit om planlægning og forskellige typer camping og henvisninger til en masse gode hjemmesider.
Der findes mange camping-guides, tidsskrifter og destinations-bøger om camping på bibliotekerne, men ingen nyere bøger som giver samlet råd og vejledning som denne udgivelse.
Sammenlagt en letlæst og udmærket praktisk håndbog, som især er mest brugbar i den indledende fase, hvor ferien skal planlægges.
Bibliotek.dk er en samlet indgang til alle danske bibliotekers materialer og til hvad der udgives i Danmark. Du kan bestille materialer og så hente og låne på dit eget bibliotek.
Du kan bruge Bibliotek.dk til at søge frem, hvad der er udgivet af bøger, musik, tidsskrifter, artikler, e-bøger, lydbøger osv. Bibliotek.dk er altså ikke et fysisk bibliotek, men en database og service over hvad der findes på danske offentlige biblioteker, som du kan bestille og få leveret til dit lokale bibliotek.