Bøger / faglitteratur / opskrifter

Camillos fornemmelse for sommer : lystige sommerretter & essays fra Camillos køkken


Beskrivelse


Indbydende og fortællende dansk kogebog for dem, der også har lyst til at læse om atmosfæren og det uhøjtidelige liv omkring et godt måltid med venner og gæster. For interesserede i enkel, lækker madlavning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. aug. 2022

af

af

Kent Skov Andreasen

d. 5. aug. 2022

Indbydende og fortællende dansk kogebog for dem, der også har lyst til at læse om atmosfæren og det uhøjtidelige liv omkring et godt måltid med venner og gæster. For interesserede i enkel, lækker madlavning.

Lækker sommermad er populært. I tidens trend handler bogen lige så meget om stemninger, steder og personer som opskrifter. Forfatterne og parret Camillo og Marietta lyder også de lidt mere udbredte danske navne, Jørgen og Helle. Udover at have skrevet kogebogen Mad, der får folk til at tale sammen driver de også en sommerrestaurant i Tversted i Nordjylland og pop-op køkkener forskellige steder i udlandet. Bogen består af opskrifter med sommerens gode, lokale råvarer med let tilberedning til den italienske side. De byder på alt fra drinks til grill- og bageopskrifter, pizzaer, fisk og risotto, typisk baseret på enkle grøntsager. Desuden rummer bogen otte artikler, der handler om at skabe god stemning omkring måltid og gæster og at være åben for nye smagsindtryk.

Bogen lægger sig op ad den moderne bloggerstil, hvor personlige fortællinger om familie, venner, steder og mad veksler med hinanden. Den bevidst skødesløse blanding af de forskellige elementer understøttes af et indbydende og stemningsfyldt layout vekslende med helsides fotos og bløde grafiske elementer udført af Helle Marietta. For de målrettede er der en god oversigt over opskrifterne foran i bogen.

Aktuel er også Sommerkogebog af Timm Vladimir.