Fremragende fransk roman, med et sprogligt overskud, der starter ud som en klassisk krimi men udvikler sig i en retning man ikke kan forudse. Til krimifolket og mere overordnet til læsere af spændingslitteratur.

Kriminalkommissær Camille Verhoeven, den intelligente politimand på bare 150 cm, får kam til sit hår, da hans kæreste, som ingen ved han er kæreste med, bliver tæsket til ukendelighed under et voldsomt røveri. Camille påtager sig sagen, selvom han godt ved at det forkert. Og det får store og personlige konsekvenser.

Lemaitre formår endnu engang at dreje genrekonventionerne, så læseoplevelsen føles fersk og unik. Det, der starter som en traditionel krimi, hvor noget skal opklares, udvikler sig til noget andet. Noget mørkere. Og samtidig er "Camille" rent sprogligt en lækkerbisken, der også gør at krimiklicherne og personerne fremstår autentiske. Desuden er "Camille", på trods af alle ubehagelighederne, også meget morsom, satiren er skarp og beskrivelserne ofte urkomiske som her: "Fyren er fireogtredive år gammel (han gentog alderen flere gange, så den ikke blev forvekslet med femogtredive). Hans toupé er nummeret for lille og stritter i alle retninger. Hans næse er lang, og hans højre øje forbliver stort set helt lukket, næsten som på den hjelmklædte figur i Giottos freske Afgudsdyrkelsen.".

De to første bind i trilogien, Irène og AlexIrene

---

---

Alex

---

---

De to første bind i trilogien, Irène og De to første bind i trilogien, Irène og Alex.