Bøger / skønlitteratur / roman

Calendar girl. Bind 2 : April, maj, juni


Beskrivelse


Mia Saunders skal skaffe en million dollars. Derfor får hun arbejde hos Exquisite Models, hvor hun de næste 12 måneder skal udlejes på månedsbasis. Sex er ikke en del af kontrakten, men kan Mia undgå at lade sig tiltrække af de flotte rigmænd?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juli 2016

af

af

Merete Trap

d. 1. juli 2016

Escortpigen Mias erotiske rejse er i gang. En rejse fra by til by og fra mand til mand, med det formål at tjene en million dollars. Hun nyder livet, men januar måneds mand Wes, fylder stadig hendes tanker. 2. del af den erotiske serie om Mia Saunders. For (kvindelige) læsere af erotiske litteratur og chick lit.

Det er april, maj og juni hos Mia Saunders. I april sendes hun til den hotte baseballstjerne Mason i Boston. Her fører hun Mason sammen med hans assistent Rachel. I maj sendes hun til Hawaii, hvor hun skal være model for topdesigneren Angel D'Amico, men den lækre samoanske model Tai Niko, stjæler Mias interesse. Endelig skal hun være "arm-candy" for den stenrige forretningsmand Warren Shipley i Washington i juni, men får i den forbindelse en grim oplevelse. Det oplyses at rettighederne til tv-serien er købt af produktionsselskabet bag "Gossip Girl".

Unge, smukke og promiskuøse Mia er stadig interessant at følge, og hver måned byder på underholdning. Handling fylder mere end sexscener, og i dette bind er Mia mest "Kirsten Giftekniv". Af samme årsag bringes serien også lidt væk fra den erotiske genre, og bliver nærmest en hybrid mellem chick lit og erotik.

Kan naturligvis sammenlignes med andre udgivelser i den erotiske genre som fx "Fifty Shades", men der sniger sig nu også et anstrøg af "Sex & the City" ind over.


litteratursiden.dk

d. 14. juli 2016

af

af

Pia Bechmann

d. 14. juli 2016

Tre nye måneder, tre nye byer og tre nye mænd. Stærk toer i kalenderserien tager dig ud på endnu en fantastisk og underholdende kærlighedsrejse i herligt selskab med skønne Mia Saunders. I ’Calendar G...