Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Byen brænder : tre døgn der rystede Danmark


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om branden i København 20.-22. oktober 1728, hvor næsten halvdelen af byen nedbrændte og 20.000 mennesker mistede deres hjem.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. juni 2000

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 27. juni 2000

Børnebog om Københavns brand i oktober 1728. Bogen er beregnet til undervisningsbrug, men den er skrevet på en måde, der også gør den velegnet til selvlæsning fra ca. 10 år. Forfatteren borger for dramatikken, og bogen, der er udformet som en øjenvidneskildring, byder da også på en meget levende beskrivelse af branden, godt understøttet af de mange lidt grove og livfulde tegninger. Ud over den kronologiske beskrivelse af branden og alle de faktorer, der gjorde at den blev så katastrofal, giver bogen også et udmærket indtryk af storbyens opbygning og livet i byen. Det er let tilgængelig, børnevenlig historieskrivning med en vis digterisk frihed, men også med en masse relevante oplysninger både integreret i øjenvidneskildringen og som indskudte forklaringer.


Bibliotekernes vurdering

d. 27. juni 2000

af

af

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 27. juni 2000

Bogen præsenterer sig som en såkaldt "casestory", der skal lukke op for et emne, brede en vifte af muligheder ud i historieundervisningen, i dette tilfælde eksempelvis i et emne om livet i byen i 1700-tallet. Det sker via den store brand i København i 1728, hvor fortælleren på bedste faction-vis blander historie og digt, fakta med gæt og fiktion. Indimellem brydes den dramatiske beretning op og afløses af rent faktaprægede afsnit om huse, militære områder, kongen og dronningen, tro, m. m. Det starter egentligt meget lovende med den brændende skorsten hjemme hos kokken Peter Rasmussen, men de mange afbrydelser, de utallige sceneskift og synsvinkelskift, hvor ingen alligevel kommer ordentligt til orde, dræner dramaet ud af fortællingen. Indimellem gør sproget det selv: "Krudtet går af for tidligt. Alle er dræbt på stedet." Ud over et par henvisninger til andre bøger i serien, Ind i historien, overlades det undervisningsmæssige aspekt til læreren og skolebibliotekaren. Illustrationerne virker lidt tegneserieagtige, præget af tidstypiske fysiognomier i forgrunden i dramatiske situationer. Et par af de indlagte, tegnede oversigtskort virker ikke specielt overbevisende. Bogen kan indgå i undervisningsforløb fra ca. 5. klasse.



Informationer og udgaver