Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Burn


Beskrivelse


Fantasy. En ung pige og hendes far hyrer en drage til at hjælpe dem i markerne. Sådan starter en hæsblæsende jagt for at stoppe eller opfylde en ældgammel profeti - det kommer an på, hvem man spørger.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. maj 2020

af

af

Mette Balle Christensen

d. 25. maj 2020

En ung pige og hendes far hyrer en drage til at hjælpe dem i markerne. Sådan starter en hæsblæsende jagt for enten at stoppe eller opfylde en ældgammel profeti - det kommer an på, hvem man spørger. Fantasyroman fra 14 år.

Handlingen foregår i USA i 1957, men er ikke den verden, vi kender. Her er drager nemlig en almindelig del af virkeligheden. Historien starter med, at Sarah og hendes far ansætter en blå drage til at hjælpe dem i markerne. Det viser sig hurtigt, at dragen kender Sarah og tror på, at hun er den pige, der nævnes i en ældgammel profeti. Sarah har svært ved at tro dragen, men efter en række uventede hændelser, bliver hun i tvivl. Handlingen bliver foldet ud i små bidder, hvor vi ud over Sarah og hendes nærmeste følger et par FBI-agenter samt den unge mand Malcolm, der er på en mission. Fælles for bogens personer er profetien, som de på hver sin måde forsøger at stoppe eller opfylde.

I denne roman stiller Patrick Ness høje krav til sin læser, som må vente lidt længe på, at handlingen begynder at give mening. Men overgiver man sig til bogens univers og fortællestilen, som minder om Murakami, er det en spændende historie med temaer, der kredser om store emner som magt og kærlighed.

Bogen minder om Evighedssøn af Adam Silvera.


litteratursiden.dk

d. 3. juni 2020

af

af

Pia Bechmann

d. 3. juni 2020

Patrick Ness duperer igen, denne gang med en roman om den kolde krig, drager og magiske relationer mellem mennesker. Patrick Ness er en fabelagtig forfatter, som også har skrevet filmmanuskripter, hv...