Bøger / faglitteratur / vejledninger

Brugervenligt webdesign


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juni 2000

af

af

Thorkild Brunsborg

d. 20. juni 2000

Nørderne vil græmmes: små 200 sider om webdesign, uden at der i teksten gengives én eneste HTML-kode, og der er faktisk næsten ingen edb-slang heller. Det er tydeligvis forfatterens hensigt at hjælpe marketingsfolk og kundebetjenerne til også at få indflydelse på, hvordan private og offentlige virksomheders hjemmesider skal se ud. For, som han flere gange påpeger, så er de potentielle benyttere som regel mennesker, der ønsker hurtige, høflige og præcise oplysninger om virksomhedens aktiviteter. Og disse mennesker er udstyret med beskedne computere og almindelige modems (og telefonregninger), mens webdesignere oftest selv benytter markedets stærkeste pc'ere og faste internetopkoblinger. Så de har en tendens til at lade hjemmesiderne – og disses budskaber – drukne i tung grafik, som den almindelige kunde ikke har råd til at vente på at få downloadet. Jeg synes ikke, der er meget nyt i bogen, men der er megen sund fornuft og mange let anvendelige tips til, hvordan man får forbedret sin kommunikation med brugerne. Forgængeren Brugervenlige edb-systemer er kommet i flere oplag, senest i 1999. Jeg vil gætte på, at det samme kan overgå denne titel.