Bøger / skønlitteratur / roman

Brødrene


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Tre forhenværende dommere sender fra et fængsel i Florida afpresningsbreve til godtroende bøsser, og det er en indbringende forretning. Men en dag kontakter de den forkerte person, en magtfuld mand med farlige venner, og så er deres fredelige dage forbi.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2000

af

af

Per Månson

d. 22. nov. 2000

I Florida sidder tre tidligere dommere i et åbent fængsel, hvor de har oprettet en intern retssal og et juridisk kontor for medfanger. Ved siden af driver de en afpresningsvirksomhed overfor biseksuelle mænd, som de fanger via korrespondance fra en tilsyneladende ung smuk og villig mand. CIA's inderkreds beslutter parallelt at føre sin egen kandidat ind i USA's valgkamp og finder en tilsyneladende uplettet republikansk senator, der forstår at markedsføre enkle budskaber som fx en fordobling af militærbudgetterne. Desværre har han haft brevkontakt med dommerne. CIA sætter det store apparat i gang for at stoppe sagen, men dommerne finder ved et tilfælde ud af, hvilken fisk de har fået i nettet, og så er der gang i løjerne. Grisham kan som altid skrive en historie, der er spændende hele vejen igennem. Det er ikke stor skrivekunst, men det er absolut velsmurt og god underholdning, der hører til i genrens bedre ende. Selv om sandsynlighedsfaktoren ikke er høj, får Grisham også i denne bog fortalt et og andet om magtens natur og amerikansk politik, når den er værst.